Fra fastlåst til frihed og glæde

Måske oplever du, at du er kommet langt væk fra dig selv. Måske føles hverdagen tung, uinspireret eller som om du lever på autopilot.

Du mærker, at noget skal ændre sig – men det er svært at sætte fingeren på, hvad. Du længes efter mere ro, mere mening, mere dig.

Du er ikke alene i det. Og du behøver ikke finde vejen selv.

Samtalerne hos mig er et rum, hvor du kan lande. Et sted, hvor der er plads til hele dig – dine spørgsmål, dine følelser og din udvikling.

Sammen kan vi undersøge, hvad der spænder ben – og hvad der vil hjælpe dig med at bevæge dig i en retning, der føles mere sand og rigtig for dig.

Du kan begynde at leve indefra – med større klarhed, frihed og forankring i den, du er.

Ja, jeg er klar til forandring

Christine Wolff-Sneedorff

Psykolog og Coach

Terapi

Til dig, der ønsker at skabe en større forståelse for dig selv, dine udfordringer og det, der er vigtigt for dig - så du kan leve et liv i overensstemmelse med den du er.

Terapi →

Business Coaching

Til dig, der som leder eller medarbejder, vil skabe en forandring, så du kan udnytte dit fulde potentiale og derved opnå større personlig motivation og bedre resultater.

Business Coaching →

De bedste erfaringer med Christine

“Jeg har de bedste erfaringer med Christine, som altid er imødekommende og smilende. Jeg føler mig så lyttet til og samtidig er hun god til at holde fokus på de vigtigste emner for mig under samtalen”

Kvinde, 21 år

Psykolog og Coach
Christine Wolff-Sneedorff

Jeg interesserer mig meget for det hele menneske og for dit potentiale til at leve det liv, der giver dig energi, og det liv, som føles meningsfuldt for dig.

Jeg forholder mig til både krop, sind og sjæl: De overbevisninger vi har, vores følelser, krop, intuition og de ting, der betyder noget for os, hver især.

Som psykolog og coach arbejder jeg med mennesker, der er nysgerrige på sig selv og hvordan de oplever verden.

Mennesker, der gerne vil skabe forandring i deres liv og opnå deres mål og drømme, og som ønsker at leve et mere autentisk liv i overensstemmelse med deres værdier.

Læs mere om mig her

Jeg ser mig selv som en rejsemakker i din udviklingsrejse

Jeg “fixer” dig ikke og leverer ikke færdige svar. Jeg skaber et trygt rum, hvor din egen stemme og visdom kan træde frem.

Meget mere personlig udvikling på instagram